Hvorfor videomarkedsføring – her får du 5 gode grunde

Hvorfor videomarkedsføring, spørger du dig selv – eller måske er det din chef, der spørger?

Der er virkelig mange gode grunde til, at du eller I, i din virksomhed, skal i gang med at bruge mere video i markedsføringen.

Her får du 5 gode grunde.

1. Dine potentielle kunder husker video bedre end tekst

Hvorfor videomarkedsføring? Din potentielle kunde har svaret. Eller rettere, det er hun nok ikke bevidst om.

Med videoer hjælper du din potentielle kunde – og dig selv. Hun husker nemlig din video bedre end din tekst. Sådan er vores hjerner skruet sammen. De levende billeder sidder fast i vores hjerner.

Du kan i øvrigt også udnytte den funktion, ved at bruge billeder i dit tale- og skriftsprog.

2. Dine besøgende bliver længere tid på dit site, hvis du har video

Dine besøgende på din hjemmeside, bliver længere hvis du har video. En gennemsnitsbruger bruger under 1 minut på din hjemmeside. Hvis du præsenterer din besøgende for video – så bliver hun i næsten 6 minutter.

Og hun er mere tilbøjelig til at købe.

3. Video står for 82% af trafikken på nettet i 2022

En større og større del af trafikken på nettet båret frem af video. I 2022 viser en fremskrivning, at ca. 82% af al trafik på nettet er båret af video.

4. Youtube er verdens andenstørste søgemaskine

Youtube er verdens anden største søgemaskine. Google er den største. Og for de digitalt indfødte – den generation der er født i 1994 hvor Internettet så dagens lys – er Youtube favoritten. De søger nemlig på Youtube før de søger på Google.

Og måske har du lagt mærke til, at søgeresultater fra Youtube ligger øverst på side 1 på Google, på nogle søgeord?

5. Video er en effektiv formidler

Levende billeder og video til nettet kan meget mere end en fremragende web-tekst og et godt foto. Med video kan du vise din kunde, hvad det er dit produkt kan, om det er et fysisk produkt eller en service.

Selv abstrakte services eller produkter kan ved hjælp af video og for eksempel animation eller speed drawing (Jørgen Clevin 2.0) på ganske få minutter forklare komplicerede pointer og funktioner.

Og så kan video formidle følelser og identifikation som selv den bedste web-tekst ikke kan hamle op med.

Vil du lære at producere professionelle videoer?

Vil du på 2 dages videokursus? Jeg har flere forskellige videokurser at vælge mellem.

Jeg har også et 1 dags virtuelt mobilvideokursus, hvor du er den eneste deltager.

(Kilder: Blandt andre Kommunikationsforum og Cisco)