Videokursus på to dage
1 minuts dokumentar på smartphone
Hvis du arbejder som journalist eller kommunikatør og gerne vil lære at producere visuelle historier på din mobil til sociale medier, så er dette videokursus noget for dig.
I løbet af to kursusdage lærer du at forberede, optage og klippe en 1-minuts dokumentar på din smartphone.
Fokus på kurset er at producere fascinerende og visuelle videoer, der kan fange dine brugeres opmærksomhed på de sociale medier.
Derfor skal du tage kurset
Video på Internettet er fortsat i vækst og den nyeste rapport fra Cisco viser at 82% af al trafik på nettet i 2022 vil være video. De sociale medier kæmper med egne platforme – som Facebooks WATCH og Instagrams IGTV – om brugernes opmærksomhed og video er et stærkt våben.
Men for at få succes kræver det, at du kender spillereglerne. Og dem lærer du på dette videokursus.
Sådan foregår kurset
På to kursusdage lærer du alt hvad du har brug for, for at komme i gang med visuel mobilvideo-produktion til sociale medier.
Velkomstbrev og opgave
Ved tilmelding til kurset modtager du et velkomstbrev med en hjemmeopgave og praktiske informationer.
2 dages undervisning
Kurset forløber over 2 dage med 1 uges mellemrum.
Imellem de to kursusdage vil der være 1-2 dages hjemmearbejde.
Undervisningen kombineres af teoretiske oplæg, plenum-diskussioner og praktiske øvelser både i grupper og individuelt.
Efter kurset kan du
✅ optage og redigere video på din mobiltelefon
✅ forme din fortælling med en stærk start, der trænger gennem støjen på sociale medier med en enkel dramaturgi
✅ forberede dine optagelser ved at skrive et manuskript
✅ benytte forskellige kameraindstillinger og dækbilleder i din videoproduktion
✅ arbejde bevidst med billedbeskæring, komposition og udnytte dagslyset korrekt
✅ bruge ekstraudstyr som eksterne mikrofoner og stativer
✅ klippe i appen KineMaster, herunder bruge musik, lydeffekter, tekster og undertekster
Efter to dages kursus har du produceret din første 1-minuts dokumentar.
Alt det praktiske
Datoer
2 dages kursus den 7/5 og 14/5-2021.
Begge dage fra kl. 9.00-16.00
Sted
Pilestræde 61, København K
Pris
5600 + moms for 2 dages kursus
Tilmeld dig
Tilmeld dig hos Mediernes Efteruddannelse, hvis du vil søge PU-støtte.
Tilmeld dig her hos Pink Bird Video, hvis du ikke kan få PU-støtte.
Kan din smartphone køre KineMaster?
Vi skal klippe i appen KineMaster.
Se her om din smartphone kan køre KineMaster.
Grej til mobilvideoproduktion
Pink Bird Video anbefaler, at du som minimum har en lavalier-mikrofon med en minimum 3 meter lang ledning og et stativ med på første kursusdag.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du har brug for hjælp til at finde det rette.
Dette indgår i prisen
- Kursusmateriale
- Dejlig forplejning på begge kursusdage, frokost, frugt, vand, kaffe og the hele dagen
- Efterkritik på den første video, du laver efter kurset er afsluttet
- Medlemsskab i en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med dine medkursister under og efter kurset.
Hvis du må melde afbud
Tilmeld dig med PU-støtte
Hvis du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, så skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse.
Tilmeld dig uden støtte
Du kan sagtens deltage på kurset uden PU-støtte. Så skal du tilmelde dig hos Pink Bird Video.
Hvad er en 1 minuts dokumentar?
En 1 minuts dokumentar kan defineres som en kort dokumentarfilm, der åbner et vindue ind til unikke personligheder, interesser og livsstile.
Det er en genre med utrolig mange muligheder på sociale medier. Det gælder både medier, der vil invitere deres brugere ind i fascinerende visuelle kroge af samfundet, men også for kommunikationsafdelinger i virksomheder og organisationer, der kan bruge genren til at præsentere for eksempel cases, medarbejdere og referencer på en visuel og fascinerende måde.
Inspireret af 60 seconds docs
Formatet er inspireret af 60 Seconds Docs produceret af det amerikanske produktionsselskab Indigenous Media.
De har stor succes med at producere indhold til nye digitale medier.
2 eksempler på korte dokumentarer
Se herover en dokumentar på omkring 1 minut fra 60 Seconds Docs, som jeg synes er et eksempler på en kort og fascinerende fortælling.
Se også den lidt længere dokumentar fra 60 Second Docs’ Official Selcetion, der er interessant, på grund af dens smukke og intense billedeside, og fordi den er fortalt uden interview.
Tilmeld dig med PU-støtte
Hvis du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, så skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse.
Tilmeld dig uden støtte
Du kan sagtens deltage på kurset uden PU-støtte. Så skal du tilmelde dig hos Pink Bird Video.
JEG ER DIN UNDERVISER
Jeg hedder Katja Hemming Hansen og har mere end 25 års erfaring med videoproduktion både fra DR, hvor jeg har udviklet koncepter og tilrettelagt TV til både DR1, DR2 og DR3 og som selvstændig videoproducent.
Jeg har fra 2016 været tilknyttet som ekstern underviser, vejleder og eksaminator på KEA (Københavns Erhvervsakademi), og har undervist i forskellige discipliner indenfor digital og online kommunikation.
Jeg har høj tilfredshed på mine kurser og får blandt andet at vide, at jeg er sjov, inspirerende og en god formidler, der ved hvad jeg taler om.
Det er jeg mega stolt af : )
Du kan læse mere om mig her, og se nogle af de kunder jeg har hjulpet her.
Tilmeld dig med PU-støtte
Hvis du kan få støtte fra Pressens Uddannelsesfond, så skal du tilmelde dig via Mediernes Efteruddannelse.
Tilmeld dig uden støtte
Du kan sagtens deltage på kurset uden PU-støtte. Så skal du tilmelde dig hos Pink Bird Video.